15:12

28. jan 2026

Rwanda har indledt formelle juridiske skridt mod Storbritannien ved Den Permanente Voldgiftsret i Haag (PCA) efter ophævelsen af den omstridte migration- og asyl-aftale mellem de to lande. Ifølge en pressemeddelelse fra den rwandiske regering har regeringen indsendt et krav på 50 millioner pund (cirka 420 millioner dkk), som Rwanda mener udgør forfalden gæld under den oprindelige aftale. 

Aftalen, kendt som Migration and Economic Development Partnership (MEDP), blev indgået i 2022 under den tidligere konservative britiske regering og gik ud på, at personer som ankom og søgte i Storbritannien, kunne få deres asylsag behandlet i Rwanda. For dette skulle Rwanda modtage finansiering og investeringer som del af partnerskabet. 

Aftalen førte dog kun til, at fire personer frivilligt rejste til Rwanda, før den britiske premierminister Keir Starmer i 2024 sagde, at aftalen var “død og begravet” og aflyste ordningen. 

I en pressemeddelelse skriver Rwandas regering, at aftalen aldrig blev formelt opsagt i overensstemmelse med aftalens bestemmelser, og at betalingsforpligtelserne derfor stadig gælder. 

Den britiske regering har bekræftet sagen og udtalt, at de vil forsvare sin position og beskytte de britiske skatteydere mod yderligere udgifter til en aftale, som regeringen betegner som spild af offentlige midler, ifølge Reuters. 

14:01

Analytiker: ”​​Sydsudan er vendt tilbage til krig”

28. jan 2026

I en pressemeddelelse søndag den 25. januar udtrykte FN’s mission i Sydsudan (UNMISS) alvorlig bekymring for risikoen for vold mod civile i delstaten Jonglei. Udmeldingen kom efter rapporter om, at en højtstående officer fra de sydsudanesiske regeringsstyrker (SSPDF) angiveligt opildnede til vold mod civilbefolkningen.

Ifølge mediet Radio Tamazuj beordrede general Johnson Olony sine tropper til ikke at skåne “ældre mennesker, høns, huse eller noget som helst” i forbindelse med regeringes forestående militære indsats mod oprørsgrupper i den østlige del af landet – døbt Operation Enduring Peace.

Målet med operationen er at generobre kontrollen over de områder i Jonglei, som regeringen mistede efter en række militære nederlag i december. Udviklingen markerer en genopblussen af etnisk vold, og ifølge direktøren for International Crisis Group for Afrikas Horn, Alan Boswell, er landet nu igen i krig, skriver nyhedsbureauet AP.

14:20

Østat tjener godt på at sælge statsborgerskaber – men ikke alle er vilde med det

27. jan 2026

Øst for Australien ligger den lille østat Vanuatu, som har gjort salg af statsborgerskab til en central del af sin økonomi. På trods af udfordringer i løbet af de seneste år, trives Vanuatus ordninger for disse salg fortsat. Statsborgerskab gennem investeringer, også kaldet Citizenship by Investment (CBI), er fortsat den største enkeltstående indtægtskilde for landets regering. Dog er der blevet rejst nogle spørgsmål om integritet, skriver det newzealandske medie RNZ.

CBI-ordninger giver udenlandske investorer mulighed for at opnå et pas med økonomisk investering, typisk i form af en donation eller ejendom. I Vanuatu starter prisen ved lidt over 800.000 danske kroner, og statsborgerskab kan opnås på få måneder.

På grund af denne ordning, som har medført sikkerheds- og migrationsrisici for EU, mistede Vanuatu i 2024 visumfri adgang til EU’s Schengen-område. Endnu mere problematisk er dog, at landet fortsat står på EU’s hvidvask-sortliste. Ifølge Francesca Grillon fra advokatfirmaet Yahwa & Associates, er sortlistningen en hindring for at modtage betalinger i udenlandsk valuta, herunder for salg af statsborgerskab.

Sortlistningen gør, at Vanuatus Nationalbank ikke længere kan modtage betalinger i de almindelige udenlandske valutaer som amerikanske og australske dollars. Lige nu kan de kun modtage japanske yen, hvilket gør det dyrere og sværere for både ansøgere og myndigheder at håndtere betalingerne.

Trods vanskeligheder er interessen fortsat høj, blandt andet på grund af global geopolitisk uro, hvor mange søger et ”Plan B-pas”. I alt fik omkring 2000 udenlandske borgere vanuatisk statsborgerskab sidste år, skriver mediet Nation Thailand.

13:42

Voldsomme oversvømmelser i Sydøstafrika påvirker mere end 655.000

27. jan 2026

Vedvarende kraftig regn i flere sydøstafrikanske lande, herunder Botswana, Eswatini, Lesotho, Madagaskar, Malawi, Mozambique, Sydafrika, Tanzania, Zambia og Zimbabwe, har udløst omfattende oversvømmelser.

Ifølge de seneste opgørelser har mere end 655.000 mennesker været berørt, og mindst 159 personer har mistet livet pr. 22. januar. Det fremgår af en rapport fra FN’s Kontor for Koordinering af Humanitær Indsats (OCHA).

Situationen er særligt alvorlig i Mozambique, hvor regnsæsonen siden oktober sidste år har kostet mindst 125 mennesker livet, rapporterer BBC. I Marracuene-distriktet nord for hovedstaden Maputo beskrives oversvømmelserne som de værste i generationer, og har resulteret i fødevaremangel.

Som reaktion på oversvømmelserne i det sydlige og centrale Mozambique har FN iværksat en ekstraordinær humanitær indsats på 187 millioner dollar (1.172.000.000 kroner). Midlerne skal bruges til at yde akut støtte til op mod 600.000 mennesker frem til slutningen af juni og indgår som en udvidelse af den samlede humanitære plan for 2026.

11:04

Indien og EU afslutter forhandlinger om historisk frihandelsaftale

27. jan 2026

Indien og EU har tirsdag afsluttet forhandlinger om en frihandelsaftale, den største nogen af parterne har indgået ifølge EU. Aftalen dækker en samlet befolkning på omkring to milliarder mennesker og omkring 25 procent af verdens BNP. 

Frihandelsaftalen vil reducere eller fjerne told på næsten 97 procent af de varer, der handles mellem EU og Indien, hvilket forventes at kunne fordoble EU´s eksport til Indien inden 2032 og spare europæiske virksomheder omkring fire milliarder euro (cirka 30 milliarder dkk) om året i importtold. 

Indien vil blandt andet gradvist sænke tolden på biler fra omkring 110 procent til 10 procent over de næste fem år, og toldsatsen på spiritus og andre produkter vil også blive reduceret betydeligt. Aftalen kommer i en tid, hvor begge parter er under geopolitisk og økonomisk pres fra USA. Indien blev sidste år pålagt en told på 50 procent af USA. Hvilket ifølge BBC skete midt i samtalerne om en handelsaftale mellem Indien og USA. 

Aftalen skal nu godkendes af EU´s medlemslande, Europa-Parlamentet og det indiske parlament, før den kan træde i kraft. Dette forventes at ske inden for det kommende år. 

11:01

Dansk udviklingsfond slår banker og pensionskasser i respekt for menneskerettigheder

27. jan 2026

Impact Fund Denmark (tidligere IFU) er Danmarks bedste blandt store finansielle institutioner til at dokumentere respekten for menneskerettigheder. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Dansk Institut for Menneskerettigheder, der har undersøgt 23 af Danmarks største finansielle institutioner, herunder banker, pensions- og forsikringsselskaber.

Målt ud fra otte parametre scorer Impact Fund Denmark 79 procent, minimalt bedre end i 2023. Gennemsnittet blandt de 23 institutioner ligger på 37 procent.

Impact Fund Denmark scorer altså højt på nærmest samtlige parametre med undtagelse af dets indsats for at hjælpe berørte interessenter, hvor den har forårsaget eller bidraget til “faktiske negative konsekvenser for menneskerettighederne”.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) ligger på en tredjeplads, mens bunden af ranglisten mestendels udgøres af banker.

Dansk Institut for Menneskerettigheder har i deres vurdering kigget på institutionernes dokumentation i hele værdikæde. Altså i hvor høj grad de undgår og reagerer på negative konsekvenser for menneskerettighederne i forbindelse med deres investerings-, udlåns- eller forsikringsaktiviteter.

10:25

Regime-loyalt parti melder om sejr i tredje valgrunde i Myanmar

27. jan 2026

Det militærstøttede parti Union Solidarity and Development Party (USDP) har erklæret sig som vinder af Myanmars omstridte parlamentsvalg efter tredje og sidste valgrunde søndag den 25. januar, skriver Le Monde.

Valget er det første siden militærkuppet i 2021, hvor militæret afsatte den demokratisk valgte regering ledet af nobelprismodtager Aung San Suu Kyi.

Afstemningerne blev gennemført over knap to måneder som led i militærjuntaens løfte om en politisk proces efter kuppet. Valget er dog blevet mødt med omfattende international kritik. FN’s særlige rapportør for menneskerettighedssituationen i Myanmar har opfordret det internationale samfund til at afvise valgresultatet, mens den regionale samarbejdsorganisation ASEAN har nægtet at anerkende valget med henvisning til manglen på internationale observatører.

Ifølge det regimevenlige medie The Global New Light of Myanmar afviser juntaens leder, general Min Aung Hlaing, søndag kritikken i en tale ved Yan Aung Myin Hall på Central Command Headquarters, hvor han også understregede, at regeringsmagten vil blive overdraget til det vindende parti efter valget.

15:04

FN-nødhjælp ankommer til belejret kurdisk by i det nordlige Syrien

26. jan 2026

En FN-konvoj er søndag ankommet til den kurdiske by Kobani i det nordlige Syrien, mens en våbenhvileaftale mellem den syriske hær og det kurdisk-ledende Syrian Democratic Forces, SDF, fortsat holder, skriver Al Jazeera.

Våbenhvilen blev indgået efter en periode med kampe mellem de stridende parter, som har forværret den humanitære situation i området. Konvojen bestod af 24 lastbiler, som transporterede nødhjælp i form af brændstof, brød og færdigretter til civilbefolkningen, der er hårdt ramt af den seneste udvikling.

Kobani er en kurdiskdomineret by i distriktet Ayn Al-Arab i det nordlige Syrien med omkring 400.000 indbyggere. Distriktet er omgivet af den tyrkiske grænse mod nord og syriske regeringsstyrker på alle andre sider, hvilket har gjort adgangen til basale forsyninger yderst begrænset.

Ifølge The Syrian Observatory for Human Rights er situationen ”katastrofal”, da byen i den seneste tid har været ramt en alvorlig og tiltagende humanitær krise, efter flere dage uden elektricitet og vand.

12:04

UNHCR overtager ledelsen af al-Hol lejren

26. jan 2026

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, overtager ledelsen af al-Hol-lejren i det nordøstlige Syrien, skriver FN i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at kurdisk-ledede styrker, der har drevet fangelejren i årevis, trak sig ud i sidste uge på grund af, at syriske regeringsstyrker de seneste par uger har indtaget store dele af de kurdisk kontrollerede områder. Uroen tvang hjælpeorganisationer til at indstille deres arbejde i lejren, men det er altså nu blevet genetableret.

Al-Hold-lejren er en af regionens største lejre og huser lidt over 20.000 mennesker med påståede forbindelser til den jihadistiske gruppe Islamisk Stat (IS), herunder tidligere medlemmer, pårørende og sympatisører.

Ifølge UNHCR fik man igen adgang til lejren fredag ​​sammen med syriske regeringsembedsmænd. Leveringen af basale forsyninger er også blevet genoptaget, mens syriske styrker har etableret en sikkerhedszone omkring lejren.

8:01

USA klipper de sidste bånd til Verdenssundheds-organisationen

26. jan 2026

USA har nu helt forladt Verdenssundhedsorganisationen WHO under FN. Det skete torsdag i sidste uge, som var ét-års dagen for Trump-regeringens meddelelse til organisationen om at USA ville melde sig ud, skriver der amerikanske sundhedsmedie STAT News.

Resten af verdens lande er fortsat medlem af organisationen.

Trump anklager WHO for at have grebet Covid-19-krisen helt forkert an, kritiserer den for ikke at have foretaget (i Trumps optik) vigtige reformer og for at ligge under for pres fra ’visse af medlemslandene’ – hvilket betyder Kina. Han har desuden klaget over, at USA er det land som har skullet betale mest til organisationen. Landenes bidrag er bestemt ud fra deres BNP.

Ifølge mediet forlader USA organisationen uden at have betalt for de seneste to, hvilket beløber sig til 278 millioner dollars, som svarer til 1,75 milliarder kroner. Dertil kommer en række frivillige bidrag på samlet flere hundrede millioner dollars, som er blevet lovet for 2025 og 2024, som heller ikke er betalt.

Lawrence Gostin, der er professor ved Georgetown universitetet og leder af universitetets WHO Collaborating Center on National and Global Health Law, beklager den amerikanske udmelding af organisationen:

”Jeg tror, det bliver vendepunkt i amerikansk historie. I mere end 75 år har vi været det mest indflydelsesrige medlem og største bidragyder. Jeg tror ikke, det er godt for verden, men jeg tror, det er værre for Amerika.”

14:17

Venezuela: Regeringen vil åbne for private virksomheders adgang til olien

23. jan 2026

Venezuelas regering fremsatte torsdag et forslag om at lempe den statslige kontrol over landets store oliereserver. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Lovgivningen vil åbne op for, at private selskaber kan investere i den venezuelanske olie og selvstændigt drive oliefelter. Derudover giver lovforslaget muligheden for at afgøre juridiske tvister gennem voldgift ved internationale domstole. Ifølge formanden for Nationalforsamlingen, Jorge Rodriguez, sker det for at ”muliggøre en hurtigere stigning i produktionen” af olien i landet, der er præget af høj inflation.

Hvis forslaget bliver vedtaget vil det være en af de største reformer siden daværende leder Hugo Chávez i 2007 gennemførte en omfattende nationalisering af netop landets oliereserver, der udgør en af verdens største.

Lovforslaget kommer efter udtalelser fra den amerikanske præsident Donald Trump, der lovede sikkerhed for amerikanske energiselskaber, der vil investere i venezuelansk olie i kølvandet på tilfangetagelsen af daværende præsident Nicolás Maduro tidligere på måneden.

13:04

Afløserne for Udviklingspolitisk Råd er nu en realitet

23. jan 2026

Da Regeringen i juni lancerede en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, var det med nyheden om at nedlægge Udviklingspolitisk Råd, der siden 2017 har rådgivet siddende regeringer på udviklingspolitiske spørgsmål.

Og som lovet opretter Udenrigsministeriet nu to nye fora – Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel som erstatning.

”Vi skal turde sige højt, at vi tænker danske interesser ind i udviklingspolitikken. Det forudsætter en bredere forankring fremover. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu etablerer Partnerskab for Global Udvikling og Eksternt Fagligt Panel, så vi får de vigtigste aktører i dansk udviklingspolitik samlet om bordet til at sikre samtænkning med udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitikken,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Partnerskab for Global Udvikling skal sikre inputs til regeringens udviklingspolitiske prioriteter, drøfte centrale dilemmaer i udviklingspolitikken og bidrage til at omsætte den udviklingspolitiske strategi til handling.

Eksternt Fagligt Panel skal sikre, at den faglige kvalitetssikring af nye bevillinger sker tidligt i processen, så kontorer og ambassader kan anvende panelets anbefalinger i programmeringen.

Du kan se medlemmerne af de to foraer her.

11:20

Gazas vitale grænseovergang til Egypten åbner næste uge

23. jan 2026

Gazas grænseovergang til Egypten vil genåbne i næste uge, fortæller den nyudnævnte leder af overgangsregeringen i Gaza støttet af USA, Ali Shaath, under et arrangement på World Economic Forum i Davos.

Overgangen har været næsten fuldstændig lukket siden Israel indledte sin krig i enklaven som svar på terrorangrebet 7. oktober.

“For palæstinensere i Gaza er Rafah mere end en port. Det er en livline og et symbol på muligheder,” sagde Shaath ifølge Al-Jazeera og understregede at grænseovergangen er åben begge veje.

Israel, der har kontrolleret grænseovergangen siden 2024, har endnu ikke kommenteret sagen. Men bliver det en realitet markerer det et holdningsskift i den isralske regering, der tidligere har fastslået, at grænseovergangen ville åbne “udelukkende for udrejse af beboere fra Gazastriben til Egypten”.

11:20

Kurdere i belejret by i Syrien trygler verden om hjælp

23. jan 2026

Under borgerkrigen i Syrien blev byen Kobani i det nordlige Syrien symbolet på sejren over IS. Nu er den under belejring fra de syriske regeringsstyrker, der over de seneste 14 dage har indtaget store dele af de kurdisk kontrollerede områder.

Nyhedsbureauerne AFP og DPA har talt med flere kurdere, som er flygtet til byen med knap 400.000 indbyggere. De fortæller, at byen er fuldt belejret, og at der hverken er strøm, varme eller madforsyninger.

Torsdag meddelte FN, at antallet af internt fordrevne i Hasaka-provinsen 40 kilometer vest for Kobani, var steget til anslået 134.800.

Det er langt mere end de 5.725, der blev registreret søndag, oplyste FN’s Migrationsagentur (IOM), som også melder om stort behov for mad og andre essentielle varer såsom madrasser og tæpper.

Kurderne er alene nu. Amerikanerne har meddelt, at de ikke længere ser noget behov for alliancen med den kurdisk-ledede SDF-milits, da de nu samarbejder med regeringen i Damaskus efter Assads fald.

15:30

EU præsenterer milliardbudget for international hjælp

22. jan 2026

Her i 2026 har EU-kommissionen sat 1,9 milliarder euro (omkring 14,2 milliarder kroner) af til humanitær hjælp i hele verden. Det kan eksempelvis være til mad, telte, nødhospitaler samt sundhed og uddannelse i kriseområder. Det skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

Midlerne fordeles således (i afrundede beløb):

• Vest- og Centralafrika: kr. 4,2 milliarder
• Mellemøsten: kr. 3,3 milliarder (særlig Gaza, men også Irak, Yemen, Syrien og Libanon)
• Ukraine: 1 milliard
• Afghanistan, Pakistan og Iran: kr. 710 millioner
• Central- og Sydamerika samt Caribien: kr. 710 millioner
• Sydøstasien og Stillehavsregionen: kr. 545 millioner (særligt til at afhjælpe den humanitære krise i Myanmar og den flygtningekrise, som situationen har skabt i nabolandet Bangladesh)
• Nordafrika: kr. 109 millioner

Desuden er der afsat 3,1 milliarder kroner til en særlig nødpulje, der kan trækkes fra i akutte kriser.

11:18

IRC: Yemen sulter i stilhed

22. jan 2026

Yemens befolkning sulter, rapporterer hjælpeorganisationen International Rescue Committee (IRC), der advarer om en farlig ny fase i det krigsplagede land, som lige nu mærker de store nedskæringer i den humanitære bistand.

“Fødevareusikkerhed i Yemen er ikke længere en risiko; det er en daglig realitet, der tvinger forældre til umulige valg. Nogle forældre har fortalt os, at de er begyndt at samle vilde planter for at holde deres børn mætte, mens de sover på tom mave,” udtaler IRC’s landedirektør, Caroline Sekyewa.

Over halvdelen af ​​befolkningen, 18 millioner mennesker, forventes at stå over for forværrede niveauer af fødevareusikkerhed i begyndelsen af ​​2026.

De seneste prognoser fra det FN-støttede advarselssystem for sult IPC melder om, at yderligere en million mennesker er i risiko for at stå over for livstruende sult. Der forventes lommer af hungersnød, der påvirker over 40.000 mennesker, i fire distrikter inden for de næste to måneder – de værste udsigter for landet siden 2022.

Ved udgangen af ​​2025 var den humanitære indsats mindre end 25 procent finansieret – det laveste niveau i et årti.

12:57

Undtagelsestilstand i Guatemala efter drab på politifolk

21. jan 2026

Myndighederne i det mellemamerikanske land Guatemala har indført 30 dages undtagelsestilstand efter nogle voldsomme dage. Lørdag tog indsatte magten i tre fængsler og tog 43 ansatte som gidsler. Det skete angiveligt i et forsøg på at skaffe bedre forhold for medlemmer og ledere af nogle af landets bevæbnede og magtfulde bander, fortæller nyhedsbureauet AP.

Søndag tilbageerobrede et af fængslerne, og som hævn for det, angreb banderne senere på dagen en række politistationer og dræbte ti betjente.

Det fik præsident Bernardo Arévalo til at erklære undtagelsestilstand, og den blev mandag aften godkendt af parlamentet.

Undtagelsestilstanden betyder blandt andet, at retten til at demonstrere er blevet indskrænket, at politiet har lov til at anholde folk uden retskendelse, hvis der er mistanke om, at de er bandemedlemmer, og at politiet kan forbyde køretøjer visse steder og ransage dem, hvis politiet finder det nødvendigt.

To af landets bander, Barrio 18 og Mara Salvatrucha, blev i oktober 2025 kategoriseret som terrororganisationer af landets parlament. Det betyder blandt andet, at medlemmer af banderne, der begår kriminalitet, bliver idømt længere straffe end hvad der er almindeligt. De to bander er også blevet kategoriseret som terrororganisationer af myndighederne i USA.

10:32

Ny våbenhvile mellem Syriens regering og kurdisk koalition

21. jan 2026

Den syriske regering og den kurdisk-ledede koalition, SDF, har indgået en ny fire-dages våbenhvile kort efter en tidligere våbenhvile blev brudt, skriver nyhedsbureauet AP.

De to parter har været i sammenstød i to uger i det nordøstlige Syrien, mens forhandlinger om en aftale, der skal forene de to styrker, er brudt sammen.

Våbenhvilen kom få timer efter, at SDF-vagter forlod den berygtede Al-Hol-lejr, som primært huser børn og kvinder relateret til tidligere IS-krigere. Den syriske regering beskyldte SDF for at lade IS-krigere slippe fri. SDF forklarer tilbagetrækningen med, at soldaterne skal bruges i de områder som er under ‘stigende farer og trusler’ fra regeringstropper.

SDF kontrollerede engang store områder i det nordlige og østlige Syrien, som den erobrede i kampen mod IS med støtte fra en amerikansk-ledet international koalition.

Men den har nu trukket sig tilbage fra provinserne Raqqa og Deir Ezzor efter en militær eskalering fra regeringen, der begyndte i Aleppo tidligere på måneden.

Den seneste våbenhvile baner vejen for yderligere forhandlinger om en aftale, der blev annonceret søndag mellem præsident Ahmed al-Sharaa og SDF-leder Mazloum Abdi, og som omfatter integration af kurdernes de facto autonome administration i staten.

16:24

Kinas befolkning falder for fjerde år i træk, mens Indiens fortsat vokser

20. jan 2026

I 2025 faldt Kinas befolkning med 3,39 millioner til 1,405 milliarder, viser officielle tal offentliggjort mandag. Dermed vokser forskellen til Indien, som ifølge FN nu er verdens mest folkerige land, skriver det norske medie Panorama.

Faldet i Kina er større end året før og skyldes både et markant lavere antal fødsler og flere dødsfald. Der blev født 7,92 millioner børn i 2025 mod 9,54 millioner året før, mens antallet af dødsfald steg fra 10,93 til 11,31 millioner.

Udviklingen udfordrer de kinesiske myndigheders planer om at styrke det indenlandske forbrug og stabilisere økonomien. En hastigt aldrende befolkning betyder, at mange forventes at forlade arbejdsmarkedet, samtidig med at pensionssystemet er under pres.

Samtidig faldt antallet af ægteskaber med omkring 20 procent i 2024 – det største fald nogensinde. Kun godt 6,1 millioner par blev gift. Ægteskab ses i Kina som en vigtig indikator for fødselsraterne, men demografer vurderer, at en nylig lempelse af ægteskabsreglerne kan føre til en mindre og midlertidig stigning i fødselstallene.

FN vurderer, at Indiens befolkning overhalede Kinas i april 2023 og nu ligger på omkring 1,46 milliarder indbyggere. Kinas befolkning toppede i 2022 med 1,426 milliarder og kan ifølge FN falde til under 1 milliard inden udgangen af århundredet.

Kina har i dag en fertilitetsrate på blot 1,2 fødsler pr. kvinde, mens Indien ligger på 2,0 – lige under det niveau, der kræves for at holde befolkningstallet stabilt.

15:04

Peru: Sjælden retssag om drab på miljøforkæmper

20. jan 2026

Tirsdag begyndte retsagen mod fem mænd, der er anklaget for drabet på Quinto Inuma Alvarado i november 2023. Han var leder af Kichwa-stammen – et af de mange oprindelige folk i Amazonas – og fremtrædende stemme i kampen mod den ulovlige træfældning i stammens område.

Statens anklager kræver livsvarigt fængsel til de fem mænd, der er tiltalt for lejemord på Alvarado, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Sagen er den første af sin art i Peru, hvor forkæmpere for miljø, natur og oprindelige folks rettigheder – i lighed med andre af landene i Amazon-området – ofte udsættes for trusler og vold, og hvor drab ikke er ualmindelige.

Ifølge nyhedsbureauet følger mange internationale iagttagere, organisationer for oprindelige folk og repræsentanter for miljøgrupper retssagen nøje. Det skyldes, at sagen ses som en afprøvning af Perus evne til at gøre noget afgørende i forhold til den illegale skovrydning og narkosmuglingen gennem Amazonas, som truer den oprindelige befolkning.

13:27

Israelske bulldozere rydder FN-kontor i Østjerusalem

20. jan 2026

Ledsaget af det israelske politi er bulldozere i dag kørt ind på grunden for UNRWA’s hovedkontor i Østjerusalem og påbegyndt nedrivningen af bygninger, skriver det israelske medie Haaretz.

Jerusalems borgmester var også tilstede under nedrivningen og udtalte i den forbindelse: “Med Guds hjælp vil vi ødelægge, eliminere og udslette alt UNRWA-personale.”

FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge kalder det en alvorlig krænkelse af international lov og FN’s privilegier og immunitet.

“Det her er et hidtil uset angreb mod en FN-organisation og dens ejendom,” skriver UNRWA på det sociale medie Bluesky.

Ifølge en lov vedtaget i det israelske parlament, Knesset, blev UNRWA i 2024 forbudt at operere på israelsk jord og samarbejde med de isralekse myndigheder og bygningen var derfor mestendels tom for personel og udstyr. Nedrivningen sker, mens Israel står til at nægte mange internationale organisationer adgang til de besatte palæstinensiske områder.

10:01

Dekret fra præsidenten: Nu er kurdisk et officielt sprog i Syrien

19. jan 2026

Den syriske præsident Ahmed al-Sharaa har udstedt et dekret, der giver den kurdiske befolkning nye rettigheder og gør det kurdiske sprog til et af landets officielle sprog sammen med arabisk. Det skriver Al Jazeera.

Dekretet kommer kort tid efter syriske regeringsstyrker og kurdiske styrker var i voldsomme kampe i byen Aleppo. Efter tre dages kampe blev der indgået våbenhvile, som indebar, at de kurdiske styrker trak sig tilbage. Kampene sendte omkring 140.000 mennesker på flugt og kostede mindst syv civile livet.

Våbenhvileaftalen mellem regeringen og de kurdiskledede SDF-styrker betyder også, at SDF-soldaterne skal integreres i regeringsstyrkerne, således af regeringen udbreder sin militære kontrol til det meste af landet, rapporterer BBC.

De nye rettigheder til den kurdiske befolkning inkluderer blandt andet, at den del af kurderne, der fik frataget deres syriske statsborgerskab i 1962, får det igen, at den kurdiske højtid newroz bliver national fridag, og at det bliver forbudt at diskriminere på baggrund af sprog og etnicitet.

Fra det kurdiske styre i det nordlige Syrien lyder det, at præsidentens dekret er et første skridt, men at det langt fra er nok. Og det tilføjes, at det er permanente love og forfatninger – ikke midlertidige dekreter – der beskytter folks rettigheder.

8:10

Museveni genvinder præsidentposten i Uganda – kan fortsætte til 2031

19. jan 2026

Med knap 72 procent af stemmerne vandt Yoweri Museveni præsidentvalget i Uganda, der blev afholdt den 15. januar. Hans nærmeste konkurrent, Bobi Wine, fik knap 25 procent, skriver kenyanske Capital FM.

Tallene kommer fra den ugandiske valgkommission, men afvises af Bobi Wine, der anklager Musevenis støtter for at have puttet falske stemmesedler i valgurnerne, og anklager militæret og myndighederne for at blande sig i valghandlingen og tilbageholde medlemmer af Wines parti

Bobi Wine selv er angiveligt gået under jorden efter militær og politi fredag ransagede hans hjem og placerede Wines hustru og andre familiemedlemmer i husarrest, lyder det fra ham.

De mange rapporter om trusler mod samt anholdelser og bortførelser af oppositionspolitikere såede frygt blandt befolkningen og har skadet det tilliden til valgprocessen, lyder det fra Nigerias tidligere præsident Goodluck Jonathan, der deltog som valgobservatør som en del af et afrikansk observatørkorps.

Yoweri Museveni kom til magten i Uganda i januar 1986 og har altså nu været landets leder i 40 år. Præsidentens valgperiode er fem år, så nu er Museveni præsident frem til 2031, hvor han fylder 86.

15:29

Cuba begraver soldater dræbt af USA i Venezuela

16. jan 2026

Ligene af de 32 cubanske soldater og sikkerhedsfolk, der blev dræbt, da amerikanske specialtropper bortførte Venezuelas præsident Nicolás Maduro den 3. januar, er nu kommet hjem til Cuba, rapporterer BBC.

Cubanerne var en del af præsidentens livvagt, men kunne angiveligt ikke stille meget op mod de amerikanske soldater der angreb militærbasen, hvor præsidenten opholdt sig.

Cuba og Venezuela har i en årrække været nære allierede, og olieleverancer fra Venezuela har været med til at holde det cubanske samfund i gang. Landet er underlagt skrappe amerikanske sanktioner, og økonomien er yderst trængt.

Maduros vicepræsident, Delcy Rodríguez, er nu blevet udpeget til ny præsident i Venezuela, og hun har angiveligt indgået en form for aftale med USA, der giver amerikanerne indflydelse i landet.

USA’s præsident, Donald Trump, har meddelt, at der ikke længere kommer olie fra Venezuela til Cuba. Det forventes at gøre den økonomiske krise i landet endnu værre.

15:09

Gambia: Leder af dødspatrulje for retten

16. jan 2026

Torsdag begyndte retssagen mod lederen af en gruppe, der beskrives som dødspatrulje for den tidligere præsident Yahya Jammeh, i Gambias hovedstad, Banjul.

Sanna Manjang var leder for gruppen ’Junglers’ og han er anklaget for en række drab, herunder en journalist fra nyhedsbureauet AFP, skriver Africa News.

Junglers var en gruppe, der arbejdede uafhængigt af landets sikkerhedsstyrker og angiveligt udførte drab og tortur mod udvalgte modstandere af præsident Jammeh, der ledede landet fra 1994 til 2017.

Yahya Jammeh tabte valget i december 2016, men nægtede at anerkende resultatet. Det fik de andre lande i den regionale samarbejdsorganisation ECOWAS til at sende en militærstyrke ind i Gambia, hvorefter Jammeh flygtede.

Siden er der blevet etableret en sandheds-, forsonings- og erstatningskommission, som undersøger overgreb begået under Jammehs styre. Ifølge kommissionen blev mellem 240 og 250 mennesker dræbt af staten under hans styre.

13:33

Nødhjælpslagre er stort set tomme for mad i Sudan

16. jan 2026

Det er en uge siden, at krigen i Sudan rundede 1.000 dage, og der er fortsat ikke tegn på, at den stopper. Nu lyder det fra WFP – FN’s verdensfødevareprogram, at organisationen kæmper med følge med og muligvis løber tør for mad i marts.

WFP har ifølge UN News leveret nødhjælp til omkring ti millioner mennesker siden borgerkrigen brød ud og har i den seneste tid nået i gennemsnit fire millioner mennesker om måneden – og er nået ud i områder, der ellers er svært tilgængelige for nødhjælpsorganisationerne

Men nu har organisationen reduceret sine nødhjælpspakker til et absolut minimum, lyder det fra den. Men nu er lagrene af mad ved at være tømte, og der er brug for 700 millioner dollars for at holde arbejdet i gang frem til sommer, lyder der fra organisationen.

Flere end 21 millioner mennesker skønnes ikke at få nok mad på grund af den humanitære situation, som krigen mellem hæren og den paramilitære styrke RSF har skabt. Store dele af landet er afskåret fra omverdenen og uden for nødhjælpsorganisationernes rækkevidde.

10:06

Medie: UNRWA skærer lokale lønninger med 20 procent for at undgå kollaps

16. jan 2026

Som svar på en dyb finansieringskrise har UNRWA’s generalkommissær, Philippe Lazzarini, angiveligt sendt en mail ud til alle sine lokalt ansatte medarbejdere med beskeden, om at de skal gå 20 procent ned i tid og dermed også i løn.

Det skriver Development Today, der har set mailen og talt med en anonym medarbejder i UNRWA, der er tæt på processen.

Selvom FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge allerede har reduceret udgifterne med omkring 150 millioner dollars, er der i 2026 et hul i kassen på 220 millioner dollars. De planlagte nedskæringer i lønomkostninger udgør 65 millioner dollars.

Lønnedgangen rammer ikke de internationale medarbejdere, fordi det FN-budget som dækker internationale lønninger, ikke kan overføres til programbudgettet, forklarer Lazzarini ifølge Global Development.

Som mange andre organisationer har UNRWA den seneste tid været hårdt ramt af, at verdens rige lande skærer kraftigt ned i udviklingsstøtten. Mange private donorer er også faldet fra. Men vigtigst af alt har organisationens to største donorer, Sverige og USA, trukket støtten helt.

13:54

Der mangler kandidater til generalsekretær i FN

15. jan 2026

Der er indtil videre kun én officiel kandidat til posten som generalsekretær for FN, og det er lidt et problem, lyder der fra tyske Annalena Baerbock, som er forperson for FN’s generalforsamling.

Det er meningen, at der skal afholdes en række offentlige møder med kandidaterne i slutningen af april, men hvis der kun er én kandidat, så bliver der ikke så meget at snakke om, lyder det fra hende. For at komme med til de offentlige møder skal kandidater have meldt sig eller være nomineret senest 1. april, skriver mediet Pass Blue, som dækker FN.

Det er argentinske Rafael Grossi, som har meldt sig som kandidat til FN’s højeste post. Han er generaldirektør for den internationale atomenergikommission IAEA. Han støttes af Argentinas udenrigsministerium på trods af præsident Javier Mileis afvisning af Verdensmålene.

Mindst to andre kandidater har været i spil – begge fra Latinamerika, som Rafael Grossi.

Den ene er Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet, der er nomineret af landets nuværende præsident, Gabriel Boric. Men den venstreorienterede Boric tabte det seneste valg til den højreorienterede José Antonio Kast, som indtil videre ikke har sagt, at han også vil støtte Bachelets kandidatur.

Den anden er Costa Ricas forhenværende præsident Rebeca Grynspan, som for nuværende er chef for FN’s handels- og udviklingsorganisation, UNCTAD. Costa Ricas regering har dog endnu ikke officielt nomineret hende som kandidat.

Den nuværende generalsekretærs valgperiode udløber 31. december.

10:37

BBC afslører sprækker i Taliban

15. jan 2026

På baggrund af mere end 100 interviews med nuværende og tidligere Taliban-folk rapporterer BBC om stor splittelse i bevægelsen.

En inside-kilder beskriver det som en kamp mellem ‘Kandahar-huset mod Kabul’.

Det såkaldte Kandahar-hus består af en fløj, der er fuldstændig loyal over for Talibans øverste leder, Hibatullah Akhundzada. Loyal om den vision han dyrker fra sin base i Kandahar om et strengt islamisk emirat, isoleret fra den moderne verden, hvor loyale, religiøse personer kontrollerer alle aspekter af samfundet, skriver BBC.

På den anden fløj taler magtfulde Taliban-medlemmer, hovedsageligt baseret i hovedstaden Kabul, for et Afghanistan, der engagerer sig i omverdenen, opbygger landets økonomi og endda giver piger og kvinder adgang til uddannelse. Samtidig med at landet følger en streng fortolkning af islam.

Tilsyneladende er frygten for splittelse stor i Taliban-eliten. BBC er kommet i besiddelse af en lydfil hvor Akhundzada angiveligt advarer, om at “som følge af disse splittelser vil emiratet kollapse og ophøre.”

10:34

Venezuela påstår at have løsladt 400 fanger i fredsgestus – ngo’er uenige

14. jan 2026

Ifølge Venezuelas myndigheder er over 400 mennesker blevet løsladt som en del af en fredsgestus over for USA, efter den amerikanske tilfangetagelse af landets præsident Nicolás Maduro.

Flere menneskerettighedsgrupper anslår dog, at der reelt kun er tale om 60-70 mennesker over de seneste dage, skriver Reuters.

Løsladelsen af ​​personer, der af oppositionen betragtes som politiske fanger, har været et af USA’s krav i lang tid. Den venezuelanske regering har altid benægtet, at den tilbageholder personer af politiske årsager.

“Beslutningen om at løslade nogle fanger, ikke politiske fanger, men nogle politikere, der havde brudt loven og forfatningen, folk, der opfordrede til invasion, blev vedtaget,” sagde Rodriguez under et parlamentsmøde tirsdag og tilføjede, at dette havde til formål at fremme “fredelig sameksistens”.

Foro Penal, en førende lokal ngo, der arbejder med juridisk støtte til tilbageholdte, oplyser, at mindst 800 politiske fanger sad bag tremmer i begyndelsen af ​​dette år.