15:33

7. maj 2026

Som et landfast land har Rwanda ingen adgang til nogle af Afrikas havne. Men det skal en ny toglinje mellem den tanzanianske havneby Dar es Salaam og den rwandiske hovedstad, Kigali, nu lave om på.

Det skriver The East African.

Målet ved toglinjen er at gøre både handel og transport mellem de to lande hurtigere og billigere, som Rwandas præsident Paul Kagame udtalte i forbindelse med aftalen. Lige nu fragtes størstedelen af Rwandas varer med lastbiler fra havnen i Dar es Salaam.

“Tanzania er en vigtig forbindelse. Ikke bare for Rwanda, men også for vores andre naboer.”

Den 400 kilometer lange toglinje forventes at udvides yderligere til den østlige – og mineralrige – del af DR Congo. For Tanzanias præsident Samia Suluhu Hassan er toglinjen et udtryk for samarbejdet i regionen.

“Det er vores ansvar, som et land med en havn, at sikre effektive og pålidelige tjenester til vores landfaste naboer.”

Der er ikke meldt ud, hvornår projektet forventes færdiggjort.

15:00

Flere udbrud af hantavirus i Argentina, hvor virusramt krydstogtskib sejlede fra

7. maj 2026

Det argentinske sundhedsministerium rapporterede tirsdag om 101 tilfælde af hantavirus siden juni 2025. Det er omtrent dobbelt så mange som i samme periode året før.

De første udbrud blev knyttet til passagerer på krydstogtskibet MV Hondius, hvor flere personer døde. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO døde en 70-årig hollandsk mand om bord på skibet den 11. april, og hans 69-årige hustru døde den 26. april.

Provinsen Tierra del Fuego, hvor skibet lå før afgang, har aldrig tidligere haft et registreret tilfælde af hantavirus. De argentiske myndigheder mener, at parret kan være blevet smittet under en tur for at kigge på fugle i nærheden af byen Ushuaia. Det skriver France24.

Eksperter mener, at klimaforandringer kan være en del af forklaringen på det stigende antal udbrud. Argentina har de seneste år været ramt af varmere temperaturer og ekstreme vejrfænomener, som forskere forbinder med klimaforandringer.

Vejrforholdene gør det muligt for virusramte gnavere at trives i flere områder, og virussen overføres typisk fra gnavere til mennesker. Det kan være svært at opdage virussen, fordi sygdommen kan starte som almindelig influenza med feber og muskelsmerter. Men den bliver hurtigt livsfarlig.

De argentiske myndigheder arbejder nu på at forhindre yderligere spredning.

11:06

Uddød blomst blomstrer nu igen i en sydafrikansk nationalpark

7. maj 2026

Planten Erica verticillata var tidligere erklæret forsvundet fra naturen, men vokser nu igen i Tokai Park i Sydafrika.

Botanikeren Anthony Hitchcock fandt forskellige kloner af planten i en række botaniske haver i verden, og sammen med Trevor Adams fra landets nationalparkservice har han arbejdet på at få planten tilbage i naturen. I 2007 lykkedes det dem at genskabe planten i Tokai Park, og historien er blevet en del af en ny stor opdatering af områdets første planteliste siden 1950. Det skriver Africa News.

Tokai Park er en del af Table Mountain National Park i Sydafrika, og nationalparken er et af verdens vigtigste områder for biodiversitet. Ifølge en opdateret planteliste fra 2025 findes der hele 2.785 plantearter i området, og 261 af plantearterne er truede.

Forskeren Nicola van Wilgen-Bredenkamp er en af dem, som har været med til at lave listen, og ifølge ham skal den hjælpe med at beskytte områdets natur.

9:46

USA løfter sanktioner mod Eritrea

7. maj 2026

USA forbereder at løfte de sanktioner mod Eritrea, som USA har haft mod landet siden 2021.

Det sker, ifølge Reuters og The East African, på baggrund af lukningen af Hormuzstrædet, som har gjort Det Røde Hav og sejlruten gennem Suezkanalen endnu vigtigere.

Som programdirektøren for International Crisis Groups afrikanske afdeling, Murithi Mutiga, udtaler til The East African i forbindelse med løftningen af de amerikanske sanktioner:

“Med lukningen af Hormuzstrædet, så vil Det Røde Hav kun blive et mere bestridt område. Det her signalerer, at USA har større interesser i regionen.”

Sanktionerne blev i første omgang oprettet på baggrund af Eritreas deltagelse i nabolandet Etiopiens borgerkrig i den nordlige Tigray region, som grænser op til Eritrea. Den krig menes at have kostet over 600.000 mennesker livet mellem 2020 og 2022.

Ifølge Reuters er det uklart hvornår sanktionerne officielt løftes.

14:21

Stigende guldpriser fører til mere skovrydning i Amazonas

6. maj 2026

I usikre tider flokkes investorer om guld. Sådan har det også været i de seneste år, hvor prisen på guld er steget markant. Men det har fået konsekvenser for den brasilianske regnskov, hvor de stigende priser har ført til opførelsen af flere ulovlige guldminer.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af en ny rapport fra organisationen Amazon Conservation.

Ved brug af satellitbilleder har Amazon Conservation fundet de ulovlige miner i en af verdens største beskyttede skove i Xingu-regionen, hvor billederne viste områder med skovrydning.

Ifølge den føderale anklager André Luiz Porreca, der undersøger ulovlig minedrift, så er minerne finansieret af Brasiliens største kriminelle organisationer.

“Det er grundlæggende markedslogik. Med flere købere er der flere mennesker, der udnytter guld.”

Amazon Conservation anslår, at 80 procent af den minerelaterede skovrydning i Brasilien sker ved ulovlig minedrift.

12:51

FN sender 622 millioner kroner i nødhjælp til Mozambique

6. maj 2026

FN har frigivet næsten 622 millioner kroner i nødhjælp til Mozambique for at støtte mennesker, der er ramt af både konflikt og klimarelaterede katastrofer.

Midlerne skal blandt andet gå til fødevarehjælp, rent drikkevand og sundhedsydelser i områder, hvor vold, oversvømmelser og cykloner har tvunget familier på flugt og ødelagt vigtig infrastruktur.

FN’s humanitære koordinator i Mozambique, Dr. Catherine Sozi, understreger i en pressemeddelelse mandag den 4. maj, at landet står over for ”flere overlappende kriser”, særligt i den nordlige del af landet, hvor vedvarende konflikter fortsat fordriver civile og ødelægger levegrundlag. Samtidig har alvorlige oversvømmelser og cykloner i de centrale og sydlige provinser forårsaget omfattende ødelæggelser, forurenet vandkilder og beskadiget essentiel infrastruktur.

“Denne finansiering vil hjælpe med at imødekomme akutte behov i lokalsamfundene, herunder mad til familier, der har mistet deres afgrøder og indkomst, sikkert drikkevand til områder, hvor vandkilder er blevet oversvømmet eller forurenet, samt sundhedspleje til mennesker, der er afskåret fra basale tjenester,” udtaler Catherine Sozi.

FN understreger, at støtten skal bidrage til at levere livreddende hjælp til de mest sårbare befolkningsgrupper i landet.

11:20

Uganda vedtager kontroversiel lov om ”fremmedagenter”

6. maj 2026

Ugandas parlament har netop vedtaget en ny og meget omdiskuteret lov, ”Protection of Sovereignty Bill”, som skal beskytte landets selvbestemmelse, men som møder hård kritik fra både menneskerettighedsorganisationer og oppositionen, skriver africanews.

Loven gør det strafbart at handle på vegne af udenlandske interesser mod Ugandas egne interesser. Personer eller organisationer, der modtager støtte fra udlandet, kan blive stemplet som “fremmedagenter” og risikerer op til 20 års fængsel.

Nogle ændringer blev tilføjet i sidste øjeblik, blandt andet at nogle institutioner som hospitaler, universiteter og religiøse organisationer ikke bliver ramt af reglerne. Ugandere, der bor i udlandet, blev også undtaget fra definitionen af “udlændinge”.

Regeringen og lovens tilhængere mener, at den er nødvendig for at beskytte landet mod udefrakommende indblanding og sikre national selvbestemmelse.

Kritikere advarer dog om, at lovens brede formuleringer kan bruges til at undertrykke opposition, aktivister og civilsamfundsorganisationer. Flere sammenligner den med lignende lovgivning i Rusland, som er blevet brugt til at begrænse kritik af regeringen.

Uganda har været ledet af præsident Yoweri Museveni i næsten fire årtier, og hans regering er gentagne gange blevet anklaget for at indskrænke politisk frihed.

10:34

Costa Rica indtræder i Stillehavs-handelsalliance

6. maj 2026

Costa Rica er det 13. og dermed nyeste medlem af CPTPP (Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership), skriver det newzealandske medie RNZ.

Det nye medlemskab betyder, at handel mellem Costa Rica og de øvrige medlemslande bliver lettere og billigere, fordi tolden på mange varer fjernes. For New Zealand betyder det at 94 procent af eksporten til Costa Rica bliver toldfri fra starten, og inden for ti år forventes næsten al eksport at være toldfri.

Costa Rica bliver det andet land udover den oprindelige gruppe, der tilslutter sig aftalen, efter Storbritannien. Den oprindelige gruppe består af lande som Australien, Canada, Singapore og Japan, mens USA ikke er med.

EU ser aftalen som en vigtig handelspartner, der kan styrke samarbejde med andre store økonomier i en tid med øget spænding i verdenshandlen – herunder i relation til USA.

New Zealands handelsminister Todd McClay mener, at udvidelsen er vigtig for at styrke handel og sikre bedre adgang til internationale markeder. Flere lande, herunder Kina og Ukraine, har også ansøgt om at blive en del af aftalen.

15:30

Nederlag til Lula: Parlament reducerer Bolsonaros straf

5. maj 2026

Brasiliens parlament stemte torsdag den 30. april for at tilsidesætte præsident Luiz Inácio Lula da Silvas fulde veto mod et lovforslag, der reducerer straffene for personer dømt for kupforsøg, herunder tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Bolsonaro blev oprindeligt idømt 27 års fængsel for kupforsøg og forsøg på at afskaffe den demokratiske retsstat.

I december 2025 vedtog parlamentet en lov, som reducerer fængselsstraffe for flere forbrydelser, herunder forbrydelser mod den demokratiske retsstat og det at lede et kup, når en person dømmes for begge dele. Loven fastslår, at straffen i sådanne tilfælde kun skal baseres på den bestemmelse, der medfører den højeste straf.

Efterfølgende nedlagde præsident Lula veto mod loven i januar.

Ved torsdagens afstemning blev vetoet tilsidesat af begge kamre: først i underhuset, hvor 318 ud af 513 stemte for, og derefter i Senatet, hvor 49 ud af 81 stemte for.

Det er uklart, hvor lang tid Bolsonaro ender med at afsone, men det vurderes, at tiltaget kan skære op mod 20 år af hans straf, skriver AP

Denne beslutning udgør endnu et politisk nederlag for Lulas regering og kommer blot dagen efter, at Senatet afviste hans kandidat, Jorge Messias, til højesteret. Beslutningen understreger de voksende spændinger mellem regeringen og parlamentet, skriver avisen Folha de S.Paulo.

14:20

Eksplosion på fyrværkerifabrik i Kina dræber 26

5. maj 2026

Eksplosionen fandt sted mandag eftermiddag omkring klokken 16.40 lokal tid på en fabrik i byen Changsha i Hunan-provinsen.

Kinas præsident, Xi Jinping, kræver en undersøgelse efter eksplosionen, ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Næsten 500 brandfolk, sundhedspersonale og redningsarbejdere er blevet indsat for at slukke branden, evakuere beboere i de omkringliggende områder og yde lægehjælp til de tilskadekomne.

Changsha har en befolkning på cirka 5,2 millioner og er blandt andet kendt for sin store fyrværkeriproduktion.

Det er ikke første gang, Kina har oplevet ulykker i forbindelse med fyrværkeri. I februar mistede mindst otte personer livet efter en eksplosion i en landsby under den 40 dage lange fejring af det kinesiske nytår.

De gentagne ulykker har rejst spørgsmål om sikkerhedsstandarder og håndhævelsen af reglerne i Kinas fyrværkeribranche.

16:14

Afghanistans diskrimination af kvinder koster dyrt

4. maj 2026

Siden Taliban overtog magten over Afghanistan, har over en million piger mistet retten til undervisning. Talibans begrænsninger for piger og kvinder koster landets økonomi 536 millioner danske kroner hvert år, fordi kvinder og piger ikke må tage en uddannelse eller arbejde, viser en ny undersøgelse fra FN.

“Afghanistan har ikke råd til at miste fremtidige lærere, sygeplejersker, læger og socialrådgivere. Det er nogle helt essentielle job. Det vil blive virkeligheden, hvis piger fortsat udelukkes fra uddannelse,” siger UNICEF’s administrerende direktør, Catherine Russell.

Rapporten viser, at Afghanistan både mister uddannede kvindelige fagpersoner og samtidig forhindrer den næste generation i at erstatte dem.

Ifølge rapporten kan landet inden 2030 miste op mod 20.000 kvindelige lærere og 5.400 sundhedsmedarbejdere. Skolesystemet mærker allerede konsekvenserne: Antallet af kvindelige skolelærere er faldet med 7.000 – fra 73.000 i 2022 til 66.000 i 2024.

Det truer børns læring, og særligt unge piger. Samtidig har det på sigt stor betydning i et land som Afghanistan, hvor det er forbudt for kvinder at blive behandlet af mænd.

UNICEF advarer om, at færre kvindelige ansatte på hospitalerne kan betyde, at nyfødte og kvinder i barsel er i større fare.

12:53

Ny rapport: Naturkatastrofer udgør en stigende trussel mod demokratiet

30. apr 2026

Mindst 94 valg og folkeafstemninger i 52 lande er blevet forstyrret af klimarelaterede hændelser i løbet af de seneste to årtier. Det fremgår af en ny rapport fra Institute for Democracy and Electoral Assistance, som er den største globale analyse af sin slags.

Alene i 2024 forstyrrede hedebølger, oversvømmelser og skovbrande 23 valg i 18 lande ved at skade infrastruktur, fordrive vælgere og tvinge myndighederne til at ændre på valgprocesser i sidste øjeblik. Det skriver The Guardian.

Det er især stigende temperaturer, der udgør en særlig trussel mod større byer med over 10 millioner indbyggere. Et eksempel er den nigerianske storby Lagos, hvor temperaturen er steget markant.

For at mindske konsekvenserne anbefaler rapporten, at dem, der organiserer valg, arbejder tæt sammen med meteorologer, miljømyndigheder samt beredskabs- og humanitære organisationer.

12:43

Global pressefrihed på laveste niveau i 25 år

30. apr 2026

Den globale pressefrihed er faldet til sit laveste niveau i 25 år, viser en ny rapport fra Reporters Without Borders. 

Ifølge rapporten er forholdene for journalister blevet forværret i 100 ud af 180 lande, hvor politisk pres, autoritære tendenser og økonomisk pressede medier i stigende grad begrænser pressefriheden.

Mere end halvdelen af verdens lande befinder sig nu i kategorierne “svær” eller “meget svær” situation for pressefrihed, og mindre end én procent af verdens befolkning lever i lande med gode forhold for journalistisk. 

Ifølge Reporters Without Borders har Syrien haft den bedste udvikling ved at gå fra plads 177 til plads 141, Eritrea ligger fortsat nederst på listen. 

Udviklingen skyldes blandt andet øget politisk pres, brug af lovgivning mod journalister og en generel forværring af vilkårene for uafhængige medier, ifølge rapporten.

11:39

Trods fald i ødelæggelsen af tropiske regnskove er der stadig langt til 2030-målet

29. apr 2026

Tempoet i ødelæggelsen af tropiske regnskove faldt med 36 procent i 2025 fra rekordhøjden i 2024, skriver World Resources Institute (WRI) i en pressemeddelelse. Trods faldet mistede verden alligevel 4,3 millioner hektar tropisk regnskov sidste år.

World Resources Institute peger på, at sidste års mistede område er på størrelse med Danmark, og at det fortsat er 46 procent højere end for ti år siden.

“Trods de seneste fremskridt er det globale skovtab fortsat langt over det niveau, der kræves for at nå 2030-målet om at stoppe og vende skovtab, en forpligtelse, som mere end 140 lande har givet i henhold til Glasgow Leaders’ Declaration. De nuværende niveauer er omkring 70 procent for høje,” står der i pressemeddelelsen.

World Resources Institute skriver, at verdens tropiske regnskove er afgørende for klimastabilitet og biodiversitet, og at der frigives enorme mængder CO2, når træerne i skovene forsvinder, som “svækker et af planetens vigtigste naturlige forsvar mod klimaforandringer.”

9:51

Bahrain fratager 69 personer statsborgerskab

28. apr 2026

Bahrain har frataget 69 personer deres statsborgerskab for angiveligt at have støttet iranske angreb mod landet, oplyser myndighederne ifølge Reuters.

Beslutningen omfatter også familiemedlemmer og er truffet med henvisning til, at de berørte personer har udtrykt støtte eller sympati med Irans angreb og handlinger under den seneste konflikt.

Tiltaget kommer efter en periode med øgede spændinger mellem Iran og flere Golfstater, hvor Bahrain har været blandt de lande, der er blevet ramt af angreb i forbindelse med krigen.

Beslutningen har mødt kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer, blandt andet Bahrain Institute for Rights and Democracy (BIRD), som har kaldt den et misbrug af statens magt, da fratagelse af statsborgerskab kan efterlade personer statsløse og strider dermed med international lov.

15:31

Syrien tager hul på retssag mod Assad-regimets topfolk

27. apr 2026

Den tidligere syriske brigadegeneral Atef Najib er blevet tiltalt for ”forbrydelser mod det syriske folk”, skriver Syriens statslige nyhedsbureau SANA.

Atef Najib, der er fætter til Syriens tidligere præsident Bashar al-Assad, var i 2011 chef for den politiske sikkerhedstjeneste i Daraa-provinsen i det sydlige Syrien, hvor de første protester mod Assad-regimet brød ud – protester, der senere udviklede sig til en 14 år lang borgerkrig, som først sluttede med Assads fald i december 2024.

Også Bashar al-Assad og hans bror Maher al-Assad, tidligere leder af hærens 4. panserdivision, er blevet tiltalt in absentia sammen med en række andre tidligere højtstående sikkerhedsfolk.

Atef Najib er den eneste af de tiltalte, der er blevet anholdt og var til stede i retten ved de indledende høringer søndag d. 26. april. Retssagen fortsætter næste måned.

Den midlertidige regering under præsident Ahmad al-Sharaa har ifølge AP mødt kritik for forsinkelser i det lovede retsopgør med Assad-regimets overgreb mod den syriske befolkning. Med sagen mod Najib tyder det dog på, at myndighederne nu intensiverer retsforfølgelsen af personer med tilknytning til det tidligere Assad-regime.

14:12

Globalt militærforbrug når nyt rekordniveau 

27. apr 2026

Det globale militære forbrug er steget til et nyt rekordniveau, viser en ny rapport fra Stockholm International Peace Institute (SIPRI). Verdens lande brugte i 2025 samlet omkring 18.400.000.000.000 kroner (18.400 milliarder kroner) på militær, hvilket er en stigning på 2,9 procent og det 11. år i træk med vækst. 

Stigningen skyldes især øgede udgifter i Europa samt fortsat højt forbrug i Asien og Mellemøsten, mens USA – verdens største militærmagt – oplevede et midlertidigt fald i udgifterne. 

De tre største militærmagter, USA, Kina og Rusland, stod tilsammen for over halvdelen af verdens samlede militær forbrug. 

Ifølge SIPRI afspejler udviklingen en verden præget af stigende geopolitiske spændinger og konflikter, og organisationen forventer, at det globale militære forbrug vil fortsætte med at stige i de kommende år. 

13:23

Tunesien suspenderer en af Afrikas ældste menneskerettighedsgrupper 

27. apr 2026

De tunesiske myndigheder har beordret en måneds suspension af Den Tunesiske Liga for Menneskerettigheder (LTDH), skriver nyhedsbureauet AP.

Det betyder, at organisationen, som er en af Afrikas ældste menneskerettighedsgrupper og en del af demokratibevægelsen Den tunesiske kvartet for national dialog, der i 2015 modtog Nobels Fredspris, skal indstille sine aktiviteter i en måned frem.

I en pressemeddelelse skriver LTDH, at beslutningen er “en alvorlig og vilkårlig krænkelse af foreningsfriheden” og “et direkte angreb” på en af Tunesiens væsentligste demokratiske fremskridt, oplyser nyhedsbureauet AP.

Nyhedsbureauet skriver, at beslutningen følger en række lignende tilfælde i Tunesien, hvor domstole sidste år beordrede flere menneskerettighedsorganisationer, herunder organisationer med fokus på migrations- og kvinderettigheder, at indstille sine aktiviteter i flere måneder.

11:20

EU og Bangladesh rykker tættere på hinanden

23. apr 2026

Den Europæiske Union og Bangladesh har indgået en partnerskabs- og samarbejdsaftale, som nu blot venter sin endelige underskrivelse. Det skriver EU’s udenrigstjeneste tirsdag.

Aftaleteksten, der angiveligt vil træde i kraft om et par måneder, indeholder hele 82 artikler og beskæftiger sig med en lang række områder: Politisk dialog, handel, investeringer, energi, transport, landbrug, migration, sikkerhed, maritime anliggender og såkaldt mellemfolkelig udveksling.

EU skriver, at Bangladesh bliver det første sydasiatiske land, der indgår en ”moderne” partnerskabs- og samarbejdsaftale med Den Europæiske Union, uden dog at definere, hvad ”moderne” præcist betyder.

EU befinder sig i øjeblikket i en større overgangsfase, hvor unionen opprioriterer partnerskaber rodfæstet i handel og investeringer til fordel for udviklingsprogrammer, som tidligere har været højest på dagsordenen.

Den tidligere samarbejdsaftale mellem de to parter stammer fra 2001, og denne centrerede sig da også primært om udviklingsrelaterede emner.

Bangladesh’ største engelsksprogede medie, The Daily Star, udlægger den kommende aftale som ”fremadskuende” og et skridt på vejen mod et mere ”ligeværdigt forhold.”

Bangladeshiske embedsmænd har til samme medie udtalt, at aftalen også bør ses i lyset af landets officielle farvel til listen over Least Developed Countries (mindst udviklede lande, red.), som sydasiaterne står til at forlade i november.

FN’s Højrepræsentant for de mindst udviklede lande mener, at landets milepæl afspejler ”årtiers vedvarende fremskridt på tværs af indikatorer”, herunder målt på bruttonationalindkomst pr. indbygger (BNI), Indekset for menneskelige aktiver samt Indekset for økonomisk og miljømæssig sårbarhed.

Og angiveligt skulle partnerskabs- og samarbejdsaftalen blot være en start.

En anonym diplomatisk kilde fortæller til The Daily Star, at Bangladesh fremover vil stræbe efter både en frihandelsaftale og såkaldt investeringsbeskyttelsesaftale med EU.

Ifølge Brussels Times er EU i øjeblikket Bangladeshs største handelspartner. Handlen overstiger efter sigende 22 milliarder Euro (164 milliarder kroner, red.)

13:13

Genåbning af lokalt parlament i Tigray truer skrøbelig fred i det nordlige Etiopien

22. apr 2026

Tigray-regionen i det nordlige Etiopien har genoprettet sit regionale parlament, hvilket vækker bekymring for en ny konflikt med regeringen i landets hovedstad Addis Ababa, skriver Africanews.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters anklagede Tigray People’s Liberation Front (TPLF) i et Facebook-opslag søndag den 24. april den etiopiske regering for at overtræde Pretoria-aftalen, som afsluttede den toårige krig mellem regeringen og TPLF fra 2020 til 2022.

Krigen kostede hundredtusindvis af mennesker livet som følge af direkte vold, kollaps i sundhedssystemet og hungersnød. Den udsprang af et sammenbrud i relationerne mellem TPLF og premierminister Abiy Ahmed, hvis magtovertagelse i 2018 markerede afslutningen på TPLF’s mangeårige dominans i Etiopien.

TPLF’s beslutning om at genoprette et lokalt parlament i Tigray genindfører en politisk struktur, der var en medvirkende årsag til borgerkrigen i 2020-2022, og situationen vurderes derfor som meget skrøbelig.

13:24

Tchad sender 1.500 soldater til Haiti for at bekæmpe bandekriminalitet

21. apr 2026

Tchad vil sende 1.500 soldater til Haiti som en del af en FN-ledet international sikkerhedsstyrke, der skal bekæmpe den omfattende bandekriminalitet i landet, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge planen skal to bataljoner på hver 750 soldater udsendes i løbet af måneden for en periode på et år. Allerede nu er omkring 400 tchadiske soldater ankommet som forberedelse på missionen.

Baggrunden er en alvorlig sikkerhedskrise i Haiti, hvor bander kontrollerer op mod 90 procent af hovedstaden Port-au-Prince og andre områder. Senest har et angreb fra Gran Grif-banden i byen Petite-Rivière de l’Artibonite i det centrale Haiti kostet mindst 30 mennesker livet.  

12:48

Kina og Indien spillede afgørende rolle i globalt fald i fossil elproduktion i 2025, viser ny rapport

21. apr 2026

Kina og Indien, som ellers historisk har været blandt de største bidragydere til global vækst i brugen af fossil energi, oplevede begge et fald i fossil elproduktion sidste år, viser en ny rapport fra tænketanken Ember.

Ember peger på, at store investeringer i sol- og vindenergi gjorde, at vedvarende energi voksede hurtigere end elforbruget, hvilket har bidraget til at mindske den globale vækst i fossile brændsler.

“Det globale fald i fossil elproduktion blev drevet af en historisk vending i udviklingen i Kina og Indien, som er henholdsvis verdens største og tredjestørste producenter af fossilbaseret elektricitet. 2025 var det første år i dette århundrede, hvor den fossile elproduktion faldt i begge lande,” skriver Ember i rapporten.

Rapporten viser, at sol- og vindenergi dækkede 99 procent af væksten i det globale elforbrug i 2025.

Tænketanken Ember har analyseret elektricitetsdata fra 215 lande, hvor de nyeste data for 2025 er fra 91 lande, der tilsammen står for 93 procent af verdens samlede elforbrug.

10:20

Over 200 civile befriet fra IS-gruppe i DR Congo

21. apr 2026

Over 200 civile er blevet befriet fra fangenskab i det østlige DR Congo efter en fælles militæroperation mellem congolesiske styrker og soldater fra Uganda, skriver BBC.

De civile blev holdt fanget af den militante gruppe Allied Democratic Forces (ADF), som er knyttet til Islamisk Stat. Ifølge de ugandiske myndigheder var der blandt de befriede både voksne og børn, hvor den yngste var en 14-årig pige.  

De tidligere gidsler fortalte om barske forhold i fangenskab, herunder tvangsarbejde og mangel på mad. Flere havde vejrtrækningsproblemer og led af sygdomme som malaria.

ADF blev dannet i 1990’erne i Uganda, men flyttede senere til DR Congo efter pres fra den ugandiske hær. Siden 2021 har de to lande samarbejdet for at bekæmpe gruppen, men trods indsatsen fortsætter ADF med at angribe i regionen.

10:36

Somalia opsiger alle aftaler med De Forenede Arabiske Emirater

17. apr 2026

Somalias regering har ophævet alle aftaler med De Forenede Arabiske Emirater (UAE), herunder samarbejde om militærbaser og vigtige havne som Berbera, Bosaso og Kismayo. Det skriver Middle East Eye.

Beslutningen blev truffet med henvisning til bekymringer om landets suverænitet, nationale enhed og politiske uafhængighed, står der i dokumentet som det britiske medie er kommet i besiddelse af.

Spørgsmål om Somalias territorial integritet er blevet stadig mere presserende i de seneste uger. UAE og Israel er kommet tættere på Somaliland, en udbryderregion i Somalia, der har sin egen regering.

Den 26. december blev Israel det første land i verden til formelt at anerkende Somaliland, hvor den strategisk vigtige havneby Berbera ligger ved Adenbugtens kyst.

En minister for regeringen i Somaliland afviser beslutningen og skriver på sociale medier, at UAE bliver uanset meldingen fra centralregeringen i Mogadishu.

“Somalias dagdrømmeri ændrer ingenting. Berbera er fødestedet for vores præsident, og UAE er en betroet ven af ​​Somaliland. De investerede i Berbera, da andre tvivlede på os.”

10:00

IMF og Verdensbanken genoptager samarbejdet med Venezuela

17. apr 2026

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken annoncerede torsdag, at de genoptager deres samarbejde med Venezuela efter syv års pause, skriver Deutche Welle.

Beslutningen åbner for, at IMF igen kan lave en vurdering af Venezuelas økonomi for første gang i omkring 20 år, og det kan i sidste ende frigøre milliarder af dollars i finansiering. JPMorgan vurderer, at der er tale om fem milliarder dollars, men endnu vigtigere kan det sætte gang i en større omstrukturering af landets gæld.

Det latinamerikanske lands forhold til de finansielle institutioner brød sammen i 2019, da IMF anerkendte oppositionen, der kontrollerede parlamentet, som den legitime regering.

Både Verdensbanken og IMF samarbejder nu med Venezuelas midlertidige leder, Delcy Rodríguez, landets tidligere vicepræsident, som blev forfremmet, da USA i januar tilfangetog den mangeårige diktator Nicolas Maduro i en militæroperation.

13:48

Mindst 250 mennesker savnes og frygtes døde efter en bådulykke i Andamanhavet

16. apr 2026

Mindst 250 mennesker frygtes døde eller savnede efter en bådulykke i Andamanhavet. Ombord var både rohingya-flygtninge og bangladeshiske statsborgere på vej mod Malaysia.

Hvert år sætter tusindvis af rohingyaer livet på spil for at flygte fra forfølgelse og konflikt i Myanmar via farlige sørejser i skrøbelige både. Mange af dem kommer fra de overfyldte flygtningelejre i Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor mere end en million mennesker lever under kummerlige forhold, skriver ABC News.

“Hændelsen er en alvorlig påmindelse om de store risici, som mennesker fortsat står over for, når de begiver sig ud på det farlige hav i jagten på sikkerhed og bedre muligheder,” udtaler Mohammedali Abunajela, talsmand for International Organization for Migration (IOM), i en pressemeddelelse onsdag den 15. april. “Ingen bør tvinges til at vælge mellem et liv i dyb nød og en rejse, der kan koste dem livet.”

Ifølge FN udsættes flygtninge i regionen for stigende fare. I 2025 forsøgte over 6.500 rohingyaer at krydse havet, og næsten 900 mistede livet. I Andamanhavet og Bengalbugten er antallet af dødsfald og forsvindinger steget med over 40 procent sammenlignet med året før.

FN advarer om, at ulykken understreger det desperate valg, mange flygtninge står over for: at blive i ekstrem fattigdom – eller risikere livet i håbet om en bedre fremtid.

13:21

FN’s generalsekretær vil ikke udpege Trumps kandidat til WFP

16. apr 2026

Verdensfødevareprogrammet får ikke ny chef i år. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skubber udnævnelsen videre til sin efterfølger, skriver mediet Devex. Den næste FN-chef bliver fundet i år og overtager hjørnekontoret ved årsskiftet.

WFP er en af de FN-organisationer, som USA regner for sine, som Washington udpeger en kandidat til, hvorefter generalsekretæren og chefen for Fødevare og Landbrugsorganisationen, FAO – de to, der i princippet har valget – blåstempler USA’s valg. Det skulle så have været Luke Lindberg, vicelandbrugsminister og efter eget udsagn stor fan af præsident Trump.

Europæiske lande har i FN haft særdeles travlt med alt hviske generalsekretæren i ørene, at det er på tide at bryde omkring 30 års sædvane, nemlig at indsætte USA’s foretrukne. 

“Der skal være en sammenhæng mellem et lands politiske støtte, dets økonomiske støtte, og hvilken rolle det ønsker at spille i FN-systemet. Vi synes ikke et enkelt land skal monopolisere et embede,” har en europæisk diplomat sagt til Devex.

Europæerne synes tilsyneladende, det vil være på sin plads, at får indsat en europæisk chef, lige som man presser på for at få indsat en europæisk viceflygtningehøjkommissær i UNHCR, som har fået den tidligere irakiske præsident Barham Salih som højkommissær. 

Men europæerne går stille med deres ønsker, man vil helst ikke rage uklar med USA over topstillinger i FN.

I øjeblikket er svenske Carl Skau fungerende chef for WFP. Ham talte Globalnyt med for nylig. 

Læs også: FN-chef: Krigen mod Iran fjerner fokus fra Ukraine

12:41

Verdens lande lover 10 milliarder kroner til Sudan

16. apr 2026

På en konference i Berlin har donorlande ydet tilsagn om at give knap 10 milliarder kroner (1,3 milliarder euro) til humanitær bistand i Sudan.

Konferencen samlede ledere fra en række af verdens lande på treårsdagen for den ødelæggende borgerkrig. Den officielle sudanesiske regering har dog kritiseret konferencen for ikke at have koordineret med dem.

FN’s generalsekretær, António Guterres, kalder ifølge Al-Jazeera årsdagen for “en tragisk milepæl” og husker på, at borgerkrigen ikke kun har konsekvenser i Sudan.

“De destabiliserer den bredere region,” siger han.

Borgerkrigen brød ud mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) efter en længe ulmende magtkamp. Siden er tre fjerdedele af landets befolkning blevet afhængig af humanitær bistand, og mere end 4,5 millioner er blevet tvunget til at flygte ud af landet.

Det indsamlede beløb dækker ikke det humanitære behov for 2026, som FN har anslået til at være 18 milliarder kroner.

10:45

Virksomhed modsætter sig EU’s våbenembargo mod Myanmars militærjunta

16. apr 2026

En tjekkisk virksomhed har ifølge en omfattende undersøgelse foretaget af det franske medie Le Monde solgt fire militærfly til militærjuntaen i Myanmar.

Dét på trods af et EU-forbud mod eksport af våben og varer, der kan anvendes til militære formål.

Både virksomheden bag forsendelsen, Let Aircraft Industries, samt det tjekkiske udenrigsministerium har erkendt salget af de fire omtalte fly, men samtidig hævdet, af disse var til civilt – og ikke militær – brug.

Ifølge Le Monde er dette dog lodret forkert.

Mediet har i en 11 minutter lang video dokumenteret, at mindst ét af de tjekkiske fly er blevet brugt i krigsramte områder i Myanmar, hvor der ikke normalt er ruteflyvninger. Samtidig har militærjuntaen under en militærparade fremvist et billede af et fly, der til forveksling ligner ét af de tjekkiskproducerede af slagsen.

Det er angiveligt ikke første gang, at Let Aircraft Industries sælger fly til andre landes luftvåben. I 2023 solgte virksomheden angiveligt to fly til Kasakhstan. Det er der dog – modsat i Myanmars tilfælde – intet ulovligt ved, da Kasakhstan ikke er omfattet et EU-våbenembargo.  

EU’s har, i forskellige former, opretholdt en våbenembargo mod Myanmar siden ​​1990’erne.

Myanmars militærjunta kuppede sig til magten i februar 2021, og ifølge Amnesty International og flere andre menneskerettighedsorganisationer har den siden ”begået udbredt undertrykkelse og misbrug i alle facetter af livet.”

10:42

En million europæere kræver at EU indstiller samarbejde med Israel

16. apr 2026

En million europæere har nu skrevet under på et borgerforslag, der opfordrer EU til at suspendere den såkaldte associeringsaftale med Israel.

Det er det antal underskrifter, der kræves for, at tvinge EU til at tage stilling til forslaget.

Borgerforslaget er lanceret af Den Europæiske Venstrefløjsalliance (ELA) sammen med civilsamfundsorganisationer og pro-palæstinensiske bevægelser. De argumenterer blandt andet med, at Israel er ansvarlig for “et hidtil uset niveau af drab og skader på civile, omfattende fordrivelse af befolkningen og den systematiske ødelæggelse af hospitaler og medicinske faciliteter i Gaza”.

Initiativtagerne ønsker at nå 1,5 millioner underskrifter, før indsamlingen afsluttes. De nationale myndigheder har derefter tre måneder til at verificere underskrifterne.

I Danmark har godt 18.000 mennesker skrevet under, mens næsten halvdelen af underskrifterne, 410.000, er sat i Frankrig.