Svend Løbner er freelancejournalist med speciale i udviklingsarbejde. ADRA Danmark er Adventistkirkens hjælpeorganisation. Rejsen er betalt af ADRA med midler fra Danidas Oplysningspulje. Navnene i artiklen er forfatteren bekendt, men er anonymiseret af hensyn til personernes sikkerhed.

---

For mig har spare-lånegrupper før stået lidt hen i det uvisse. Men nu har jeg set dem fungere i praksis.

Og jeg kan se dem som lokale løsninger på den globale brændstofkrise, der er skabt af den aktuelle blokering af Hormuz-strædet. Transport er dyrt i dag. Men lokale spare-lånegrupper, der også fungerer som små landbrugskollektiver, giver håb.

Jeg har netop to flygtningebosættelser i det vestlige Uganda, hvor ADRA Danmark har etableret og fortsat støtter 120 spare-lånegrupper i Kyaka II og Rwamwanja.

Grupperne består af mellem 15 og 25 personer i hver, og det besluttes demokratisk, hvem der må være med og investere. Hvem der må låne og til hvilken rente. Hvem der opbevarer kassen med penge og dokumenter. Og hvem der er formand, kasserer og sekretær med hver sin nøgle til kassens tre hængelåse, så alle tre skal være til stede, for at kassen kan åbnes.

Det er alt sammen vigtige teknikaliteter. Men det virkelig spændende var at se grupperne fungere og give deltagerne råd til dagen og vejen. I stedet for at få leveret fødevarer udefra til dyr transport dyrker de deres egne, sunde afgrøder selv.

Jeg måtte knibe mig i armen, da jeg så flygtninge, der har mistet alt, vise deres nye liv frem. Møde Mwanamke, som har bygget sit eget hus. Besøge Rafiki, der har oprettet en fiskedam. Og kigge ind i Doretas frisørsalon.

Mwanamke foran sit selvbyggede hus. Foto: Svend Løbner

Alle tre flygtninge fra DR Congo har samme historie. Trods traumer fra drab, vold og voldtægt under krig udviser de et beundringsværdigt mod. De investerede alle tre en lille smule af de få penge, de fik af FN’s World Food Programme ved ankomsten, i såsæd, så de kunne dyrke køkkenhave.

Derefter investerede de en lille del af overskuddet fra salg af høsten i spare-lånegruppen. Og derfra kunne de så låne til en bod, et halvtag eller andet indkøb. Og betale tilbage fra fortjenesten ved salg af varer og produktion.

Fire pæle og en presenning

Da Mwanamke ankom til Kyaka II sammen med sin familie, modtog de som andre flygtninge fire pæle og en presenning som husly på et stykke jord på 30 gange 30 meter. Nu havde hun og manden bygget lerklinede vægge mellem stolperne, inden han efterlod hende alene med parrets seks børn.

Men heldigvis havde Mwanamke investeret sine sparsomme skillinger i en spare-lånegruppe støttet af ADRA, så hun nu kunne få del i gruppens overskud. Alle deltagere fik 13 zinkplader hver til tagdækning.

”Jeg skulle bare købe yderligere fem plader, så var mit hus helt dækket og tæt,” fortæller hun stolt.

Rafiki viser stolt sin fiskedam frem – også i Kyaka II. Han startede med 20 af den tropiske tilapia-ferskvandsfisk og har nu over 500, som han sælger flittigt af på markedet. Bag dammen har han en lille svinestald og til højre en køkkenhave med forskellige grøntsager.

Rafiki ved sin fiskedam. Foto: Svend Løbner.

Han fortæller begejstret om spare-lånegruppen, som ikke kun har skabt grundlag for en sund økonomi, men også øget hans viden om dyrkning, svinebrug og fiskeavl. ”Nu kan jeg give min viden videre til mine naboer, som følger nysgerrigt med i alt det, jeg har gang i,” fortæller Rafiki.

Doreti er i fuld gang med en kunde i frisørsalonen, som hun har etableret sammen med et lille skrædderi. Kvinden i stolen får glattet sit hår, og Doretas kam og børste gør sit til, at det ser topmoderne ud.

Midt i Rwamwanjas slående fattigdom fremstår hendes virksomhed og manden Jakobis køkkenhave og mark som et forbillede til efterfølgelse.

”Vi mistede al ejendom, da vi måtte flygte over hals og hoved, da krigere fra oprørsgruppen M23 nærmede sig og skød omkring sig,” fortæller Jakubi, der også er min tolk under besøget.

”Det eneste, vi kunne tage med, var vores viden og kunnen, og det er også det vigtigste, vi kan give videre til vores børn,” fortæller han.

Korte lån

I de fleste værtssamfundsgrupper optjener medlemmerne en månedlig rente på deres opsparing på 5 procent. I de fleste flygtningegrupper optjener medlemmerne 10 procent. Denne rente deles årligt efter fordeling sammen med udbytte. Lånene ydes i op til tre måneder, hvorefter de skal tilbagebetales. Der opkræves et gebyr for forsinket tilbagebetaling. Hele opsparings- og udlånscyklussen afsluttes årligt og genstartes året efter. Udbyttet deles mellem medlemmerne baseret på deres opsparing. Nogle få vælger at reservere midler til investering i det følgende år.

Ligesom gamle dages sparekasser

Inden jeg rejste afsted, bad jeg Kristine Kaaber Pors om at indvi mig i spare-lånegruppernes dynamikker. Hun er formand for Dansk Forum for Mikrofinans, hvor ADRA Danmark er medlem.

Man kan drage en velkendt parallel til gamle dages sparekasser, forklarede hun. Det er vigtigt, at medlemmerne selv danner grupperne, og at de dannes på grundlag af gensidig tillid og kendskab mellem deltagerne. Grupperne skal være homogene, så ingen har en højere status, som de kan udnytte i forhold til de andre.

Man bygger typisk på grupper, der er der i forvejen, fordi man mange steder i Afrika har begravelsesforeninger, som er en forsikring, hvor man sparer op til sin begravelse.

En ngo-medarbejder vil i begyndelsen forklare reglerne og synliggøre, at man kan få større lån, når man sparer op. Alle medlemmer i gruppen ser, hvad der bliver givet, det bliver skrevet ned, og det bliver lagt i en metalkasse med tre hængelåse, og tre udvalgte medlemmer får en nøgle hver. De er alle sammen nødt til at være til stede, for at man kan åbne kassen.

Formanden, kassereren og sekretæren bestemmer sammen med hele kollektivet, hvis nogen vil låne til at starte en virksomhed. Det kan være helt ned til at købe 100 appelsiner, sælge dem på markedet og afregne i næste uge.

Og det kan være noget lidt større, som at købe bliktag til huset, som også kan være en kiosk. Så må man lave en forretningsplan, som kan overbevise ens gruppe om, at det giver mening. Det er jo korttidspenge, man bruger og betaler tilbage. Og da det er naboer, der garanterer for hinanden, er det et incitament til at få lånet betalt tilbage.

Hvis man ikke betaler tilbage, bliver man ekskluderet af gruppen. Det er dog overraskende sjældent, at folk ikke betaler tilbage, og som regel aftales der blot en udsat tilbagebetaling. Den sociale sammenhængskraft og gensidige støtte i gruppen betyder, at folk er meget trofaste. De bliver støttet i at betale tilbage, og de bakker hinanden op.

Der er meget kraft i at spare op sammen og meget disciplinering. Når man så har forstået de grundlæggende spilleregler, kan man også tale om de andre ting, der kommer ud af de lån, man får. Og når man alligevel mødes og sparer op, så kan man også tale om kvinders rettigheder eller om hjælp til mennesker, der lever med hiv og aids.

En cyklus af liv og vækst

Fattige er ikke fattige alene på grund af få indtægter. De er ofte fattige på grund af mangel på håb og selvtillid kombineret med struktur i deres økonomi.

Det var det, jeg så med egne øjne, altså med modsat fortegn: Mwanamke, Rafiki, Doreta og flere andre deltagere i spare-lånegrupperne struttede af selvtillid. Sorg over tab af ejendom i DR Congo var erstattet med livsmod og kreativitet. Det var inspirerende at møde dem både enkeltvis og i gruppen, hvor de sang, diskuterede og noterede ugens indlån og eventuelle udlån.

Og så tog de mig ved hånden, førte mig ud i den fælles demonstrationsmark og viste mig rækker af planter med tomat, aubergine, peberfrugt, kål, løg og passionsfrugt.

En gruppe lærte mig noget om at dyrke svampe, hvor det hele foregår i mørke, både udvikling af sporer og senere vækst af fuldmodne champignoner. Og samtidig at opdrætte kyllinger og kalkuner – you name it!

Jo, spare-lånegrupper handler om mere end økonomi. Det er grundlaget for en hel cyklus af liv og vækst.