Enghavegaard ved Bogense høstede tirsdag 18 hektar af hybridsorten SY Scoop - og udbyttet er over middel, lyder meldingen.
På Enghavegaard ved Bogense blev den første vinterbyg tærsket i går tirsdag.
Her fik bedriftens New Holland CR 9.90 med 35 fods skærebord has på de første 18 af 110 hektar vinterbyg af hybridsorten SY Scoop på JB 2-4 jord.
- Hvis du havde spurgt mig for to-tre uger siden, havde jeg ikke troet, at vi ville høste vinterbyg så tidligt, men kornet er modnet utroligt hurtigt i den seneste uge med op til 35 graders varme, fortæller Jens Henrik Andersen, medejer af Enghavegaard.
- Der har ikke været mange tørkepletter at se i vinterbyggen i modsætning til i vårbyggen, som er hårdt ramt, siger han.
Sidste år blev høsten af vinterbyg på bedriften skudt i gang en dag senere, nemlig 1. juli.
I går blev tre vinterbygmarker høstet på den fynske bedrift, og det blev til meget tilfredsstillende udbytter på 77 hkg pr. hektar på den letteste jord og op til 98 hkg på bedre jord. Det er et udbytte over middel, lyder vurderingen fra den fynske landmand.
I dag er høsten indstillet på grund af byger
Kernekvaliteten for gårsdagens høst vurderer Jens Henrik Andersen til den lette side med en hektolitervægt på 60.
Hele høsten af vinterbyg leveres til foderstoffen i bytte for foder til bedriftens griseproduktion.
- Vi har i dag leveret første læs til foderstoffen med en vandprocent på 15,3, og det er meget fint, fastslår Jens Henrik Andersen.
Forfrugten til vinterbyggen har været vinterhvede, og efter høst skal der sås vinterraps på markerne.
Enghavegaard omfatter et markbrug på 870 hektar til høst i år med afgrøderne vinterbyg, vinterhvede, vårbyg og vinterraps. Dertil kommer en griseproduktion med 850 søer og produktion af slagtegrise.
Høst af vinterbyg på Enghavegaard. Kasper er mejetærskerpilot og eleven Martin kører korn fra. Privatfoto
| # | Наименование новости | Тональность | Информативность | Дата публикации |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Vinterbyg gav 9,5 ton og ni halmballer pr. hektar | 5 | 7 | 17-07-2026 |
| 2 | Høst i raketfart: Vinterbyg er næsten høstet færdigt i perfekt høstvejr | 0 | 7 | 18-07-2026 |
| 3 | Varme mindsker udbud, men tysk grisenotering står stille | 0 | 5 | 01-07-2026 |
| 4 | Nævn afviser fire kommuners ønske om nyt regulativ om Gudenåen | 0 | 5 | 01-07-2026 |
| 5 | Direktør stopper i Landbrug & Fødevarer | 0 | 5 | 01-07-2026 |
| 6 | Tre procent af jorden er på udenlandske hænder: Støtteparti vil have sat gang i debat | 0 | 5 | 01-07-2026 |
| 7 | Nøglefigur i dansk gødningsregulering stopper | 0 | 5 | 01-07-2026 |
| 8 | Nordnytt: Fisket i gang igjen etter ti år | 0 | 5 | 01-07-2026 |
| 9 | В Челябинской области Россельхознадзор развернул фуру с 20 тоннами семян ячменя и пшеницы | 0 | 5 | 12-05-2026 |
| 10 | В результате паводка в Иркутской области пострадали посевы на площади более 11 тыс. га | 0 | 0 | 10-07-2019 |